Vi har valgt seks eksistentielle problematikker, som vi begge møder, og som vi har erfaringer med og fagspecifik viden om. Vores kristne udgangspunkt har lagt linjen for bogens kapitler: Vi tager udgangspunkt i sygdom og sårbarhed som grundvilkår, bevæger os hen over de kræfter, der vil ødelægge livet for os, stress, invaliderende angst og død, og de kræfter, der vil reducere os, aldring, og hen mod en afslutning, der åbner for forsoning og håb.

Kapitel 1 handler om sygdom som livsvilkår. Vi kommer med bud på et mere realistisk syn på sundhed og sygdom og inddrager magtesløshed og skrøbelighed som et sundt udgangspunkt for styrke, og vi undersøger, hvordan tro og åndelighed kan være med til at gøre livet mere meningsfuldt. Vi er mere end DNA og hjerne, vi er også sjæl og ånd, og derfor skal både videnskabens og troens perspektiver regnes med.

I kapitel 2 om stress peger vi på, hvordan stress er en samfundsskabt lidelse, der angriber vores selvforståelse og primært får lov at florere, fordi vi i al for vid udstrækning lader arbejdet være vores eneste og primære identitet. I vores stresskultur er både vores krop og menneskesyn under angreb. Stress er ikke blot fysisk nedbrydende. Vores selvforståelse bliver voldsomt reduceret og ensidigt. Hvis vi vil skabe en bedre kultur og et bedre liv for os selv, må vi nødvendigvis i gang med at undre os over sammenhængen mellem identitet, arbejde og livsopfattelse.

I kapitel 3 om angst handler det om medicinske og teologiske perspektiver, der kan gøre os lidt klogere på angstens væsen. Angst er både en velkendt, normal følelse og en psykisk sygdom. Derfor handler kapitlet både om, hvordan vi forholder os til den normale følelse af angst, og hvilke behandlingsmæssige tiltag, den sygelige angst kræver. Vi skriver os frem til en fælles afslutning, hvor vi kommer med et forsigtigt bud på eksistentiel angst som kilde til vækst for os selv og andre.

I kapitel 4 skriver vi om aldring. Vi mener, at alderdom ikke kun er tab, men at der også er frugter forbundet med at blive gammel. Vi forsvarer et mere realistisk og på samme tid håbefuldt syn på alderdommen, og både fra medicinsk og teologisk faglighed kan vi bekræfte, at vores værdi er ganske uanfægtet af alder og præstationer, og at vi har noget særligt at erfare og give videre, også i livets sidste fase.

I kapitel 5 om død og sorg skriver vi om vores egen død, det at vi skal miste livet, og om de andres død; at vi skal miste dem, vi holder af. Vi tager udgangspunkt i, hvad der rent fysisk sker i kroppen, når vi dør, og hvordan vi lever med sorg, når vi har mistet. Vi sætter ord på protesten mod en Gud, der er almægtig og kærlig - men som tilsyneladende også kan tabe os på gulvet, og vi forsvarer den erfaring, at et dødsfald kan afslutte et menneskeliv, men ikke en relation. Kærligheden er der stadig. Og så skriver vi om, hvad den kristne tro på kødets opstandelse, de helliges samfund og det evige liv egentlig er for noget og om patienter, der har særlige oplevelser, både i form af nærdøds-oplevelser og møde med afdøde, de såkaldt ekstreme erfaringer. Mennesker, der har disse erfaringer, mangler ofte forståelse fra den kristne kirkes side. Målet med kapitlet er at gøre os mindre berøringsangste over for døden, så vi bedre forstår at være vidner til andres tab og står hinanden nær ved tab og sorg, og at gøre håbet større, så vi lever i tro på og håb om, at døden ikke behøver at være afslutningen, men kan være en ny begyndelse.

Tilgivelse og forsoning får det sidste ord i denne bog. I kapitel 6 skriver vi om tilgivelse som kongevejen til et mere frit liv som skrøbeligt menneske. Tilgivelse er en vej, vi kan vælge at følge, som med tiden kan hjælpe os til at forsone os med livet, som det blev, også selv om det blev anderledes, end vi havde forestillet os. Med Johannes Møllehaves udtryk, så tror vi, at det ender godt!

Vi har ønsket at gøre bogen så erfaringsnær som muligt. Derfor indeholder hvert kapitel brudstykker af menneskers livsfortællinger. Vi skriver om Jacob, Karen, Henriette, Amalie, Jette, Hanne, Torben, Tove, Sofie, Tobias, Helle, Peter, Carsten og Betina. Ingen af disse personer eksisterer fuldt og helt i virkeligheden, men de har tråde til mennesker, vi har mødt. Navne og livsomstændigheder er redigeret, således at ingen har mulighed for at genkende dem. Tilliden til læge og præst er grundstenen i vores praksis, og tilliden er knyttet til tavshedspligten i hverdagen og også i denne bog. Til de livsfortællinger, som vi går mest ind i, har vi indhentet tilladelse hos patient og konfident til at gengive brudstykker af samtale eller livsfortælling. I det historiske efterskrift bringer vi det foredrag, som vi holdt i 2016 og 2018, med fotos og undertekster skrevet af Ion Meyer, samlingschef og kurator på Medicinsk Museion.

​

Undervejs i skriveprocessen har vi haft peer-groups i form af tilhørere ved foredrag. Vi har mødt stor lyst hos tilhørere til at spørge ind til de emner, som vi berører, og bogen er derfor blevet til i samarbejde med vores tilhørere. Samtalerne har givet os et unikt indblik i menneskers forskellige oplevelser og erfaringer med bogens emner, og det er vi meget taknemmelige for. De mange engagerede tilbagemeldinger overbeviser os om, at bogens emner er vigtige for mange mennesker. Forud for hvert kapitel og undervejs i skriveprocessen har vi diskuteret emnerne og udarbejdet en fælles disposition, sådan at vi på skift kommer med medicinske og teologiske overvejelser og impulser. Til hvert kapitel har vi skrevet en fælles indledning og en fælles afrunding, sådan at de enkelte kapitler fremstår som en form for skriftlig samtale mellem os. Vi har anført, hvem der skriver hvilke afsnit, så det er tydeligt, hvornår vi skriver fælles, og hvornår vi skriver hver for sig. Referencer til litteratur og andre kilder findes bagest i bogen som slutnoter, ligesom vi også har anført en litteraturliste med angivelse af bøger, undersøgelser og andre kilder, som vi henviser til.

 

Hvem henvender bogen sig til?

​

Bogen er skrevet til de mennesker, vi er henholdsvis læge og præst for, vores kolleger og alle andre, der er optaget af en større forståelse af verden og den frihed der, trods sygdom og skrøbelighed, også findes. Bogen kan læses af alle studerende ved sundhedsfaglige og teologiske uddannelser og andre, der er interesserede i den eksistentielle samtale. Den er tænkt som studiemateriale i studiekredse, bibelkredse, og som eksistentiel inspirationsbog for læger, præster og alle andre, der måtte være interesserede. Vores ønske med bogen er, at den må spejle og opmuntre enhver læser, der oplever, at livet er skrøbeligt, fuld af revner og sprækker, og være med til at pege på håbet som det, der, om ikke nu, så i sidste ende, overvinder splittelse, sygdom og død. 

​

Vi har et ønske om, at bogen må være med til at fremme og styrke åbenheden mellem medicinsk og teologisk faglighed og helt konkret mellem praktiserende læger og sognepræster. 

​

​

​

​